søndag den 4. maj 2008

Der udarbejdes sponsorkatalog

Lige for tiden sidder jeg sammen med Tina Korsgaard fra Brahe og Partnere og udarbejder et sponsorkatalog. Det skal være vores udstillingsvindue som fortæller om Lyng idræts- og legepladsprojekt.

Ideen er at lave en spændende historie i lay-out sprog om hvorledes udviklingen på Lyng skole kan blive endnu mere interessant hvis vi får midlerne til at virkeliggøre ideerne.

Der vil blive lagt vægt på det kreative i skæring af papiret, farvevalg samt fotos af skolebørnene, bygningerne og udendørsarealerne.
Legepladsfirmaerne Leika og Kompan er med til at visualisere legeområderne ved at vi anvender deres produkter i kataloget - det skal nok blive flot.

Kataloget vil løbende blive justeret når sponsorerne giver penge til projektet. Det betyder at det klart fremgår hvilke firmaer og personer der sponsorer.

Vi regner med at have kataloget klar om 3 uger dvs. i slutningen af maj.

Hvis der er nogle der har gode ideer (også gerne skæve og kreative ideer) kan de henvende sig til:
  • Kurt Simonsen
  • Ulla Rasmussen
  • Tommy Skov
  • Jakob Arndt
  • Christine Engelbrecht