tirsdag den 28. december 2010

Forældreforeningen styrker udendørs arealer

Forsiden af Fredericia Dagblad, mandag d.4.10.2010

Søndagen efter skolens 30 års fødselsdag havde Forældreforeningen planlagt en aktivitetsdag med fokus på forbedring af de udendørs arealer.

Ca. 80-90 forældre med børn spredt over 0.-6.-klasse kom marcherende med trillebøre, skovle, river og spader.

Dagen blev indledt med en kort briefing i SFO-fællesrummet og der blev inddelt efter årgange.

Elevrådet havde ansvaret for at drive en cafe med kaffe, te, kage og vand. Jakob Arndt gav en hjælpende hånd med sin popcorn maskine som gav lidt varme til arbejdet. Skoleledelsen bakkede op med sandwich til alle som var mødt op.

0.-2.-klasse sørgede for at give Tarzanbanen en tiltrængt omgang olie. Mette Bladtkramer sørgede for pensler, handsker, t-shirts og bolsjer til olie-arbejdet.

3.-4.-klasse gik igang med at fordele 57 m3 træflies på hjertestien som var blevet udgravet af Davidsen & Partner ugen forinden. Udgravningen er betalt af Kommunens Natur & Miljø - og Forældreforeningen er i løbende dialog om de forskellige plantetiltag i lokal-området.

Per Eskildsen var med sin grabbil en uvurderlig hjælp for det store arbejde med at fordele den megen træflies.

En gruppe skiftede rosenbuske ud med sortbær-buske i SFO-gårdens plantekummer.

Kent Nielsen fra Total-tagservice opsatte 9 bænke i SFO-gårdene. Ideen er at eleverne kan opholde sig udendørs under halvtaget selvom det regner en smule.

5.-6.-klasse gik i gang med at skrælle jorden af foran den nye container. Det var for at lave et godt flies-underlag for det nye udendørs klasseværelse som etableres med 5 m. langt arbejdsbord med bænke og sejldug.

Arbejdstempoet var imponerende og med et smil på læben. Flere forældre efterlyste flere muligheder for at give skolen en hjælpende hånd med tiltag, der ligger ud over skolens daglige drift.

KFUM spejderne mødte op for at vise deres udendørs aktivteter og flere børn fik lavet en varm pandekage.

14 dage senere blev arbejdsdagen fulgt op med en planteaktion, hvor forældre fra 0.-klasserne plantede en flot allé af søjleeg langs Højmosevej. Her skal lyde en særlig tak til Henrik Andersen for det store engagement han lægger i projektet: Leg, læring og idræt.

Tak til alle forældre og børn som har løftet skolens udendørs arealer til glæde for alle i lokal-samfundet og Lyng Skole.

lørdag den 25. december 2010

Lyng Skole fyldte 30 år


Fredag d.2. oktober fyldte Lyng Skole 30 år.
Det blev fejret med en plante-aktion, hvor 0. - og 6. klasserne sammen plantede 150 træer ved den lille vikingeborg.
Desuden gæstede borgmester Thomas Banke, Skolechef Per Bülow, leder af Klubben, Lars Thiisgaard, Formand for Bakkeskolens skolebestyrelse Kirsten Vad Knudsen o.a. skolen i dagens anledning.
Efter de fine taler og gaver, hvor alle skolens børn var samlet ved boldbanen gik turen til skolens nye store container. Her var bundet en stor rød gavesløfe om containeren. Ved indvielsen af det nye udendørs rum kom skoleleder Kurt Simonsen og borgmesteren ud med brunsviger til alle skolens børn.
Efter de udendørs aktiviteter var der et godt stykke smørebrød på lærerværelset.

Skolens fødselsdag blev efterfulgt af en arbejdsdag, hvor skolens elever med forældre færdiggjorde de udendørs planer med stianlæg, træplantning, olie til tarzanbanens træværk og bænkeopsætning i SFO-gårdene.

fredag den 8. oktober 2010

Nyt om bevægelse og læring i folkeskolen

Undervisningsministeriet har lige netop udgivet en ny pjece om bevægelse og læring i folkeksolen.

Tjek pjecen og bliv inspireret sammen med dit barn over hvad der kan laves af ekstra bevægelse i løbet af dagen.

god læselyst.

lørdag den 2. oktober 2010

Bevægelsesmærker til Tarzanbanen

I samarbejde med Avni Hasani, fra Team Jiyo, er der produceret bevægelsesmærker til Tarzanbanen.

Ved at bruge billeder og tekst kan idrætslærerne, SFO-pædagogerne og Klubpædagogerne hurtigt og effektivt igangsætte aktiviteter med fokus på: opvarmning, sikkerhed, energi, styrke og bevægelse til de forskellige årgange.

Stor tak til lærer Erik Kjærgaard som fotograferede på en fantastisk solrig junidag.

Tak for indsatsen hos eleverne: Magnus, Camilla og Emilie og Mathias

Bevægelsesmærkerne vil løbende blive evalueret, justeret og udviklet som vil får erfaringer.

På længere sigt kan bevægelsesmærkerne få en fast plads ved tarzanbanen og inspirere borgere som laver et ophold ved banen.

Den gamle Aktivitetsforening er nedlagt

Ved et overdragelsesmøde i Danske Bank blev den gamle hæderkronede Aktivitetsforening ved Lyng Skole lagt i graven. Med lidt overraskende erkendelse for de tidligere bestyrelsesmedlemmer: Erik og Ulla Kjærgaard gik det op for dem at, på dagen for skolens jubilæum, afsluttedes et kapitel i Lyng skoles historie.

Men der er ingen grund til tårer - de ca. 11.500 kr. som vandrer videre til den nye Forældreforening ved Lyng Skole er investeret i aktiviteter der understøtter udendørs leg og bevægelse samt udvikling af faget natur & teknik.

Tillykke med 30-års jubilæum

På en solrig efterårsdag fyldte Lyng Skole 30 år - stort tillykke skal der lyde fra forældrene og Forældreforeningen.

Dagen var fyldt med elevaktiviteter og besøg.

0. og 6. klasserne plantede 110 nåletræer ved rundborgen v. Vesterballesvej. Ideen var at skabe fællesskab på tværs af årgangene og at eleverne kan vende tilbage til deres plantede træer.

Skoleleder kurt Simonsen, Borgmester Thomas Banke og formand for skolebestyrelsen talte om vigtigheden af faglig udvikling i en global verden og et trygt socialt fællesskab.

Der blev overrakt gaver fra Klubben, Børnehaven, Lyng Kirke og Fredericia Kommune ved forvaltningschef Claus Bülow.

Herefter løb alle børnene op til skolens nye naturcontainer som skulle indvies.

Pedellen, Allan og pedelmedhjælperen, Jens havde givet container et stort rødt indpakningsbånd med sløjfe. Den blev klippet over af borgmesteren og elevrådsforkvinden, Anne.

Inde i containeren var der brunsviger til hele skolen. Brunsvigerne skal erstattes af forskelligt udstyr til faget natur & teknik - der er masser af plads på reolerne som løber i hele containerens længde.

Afslutningsvis var der musik i gymnastiksalen med orkestret: :Unoderne", der underholdt med Kim Larsen sange.

Det var et flot jubilæumsarrangement med mange gæster og en god stemning - tillykke

lørdag den 25. september 2010

Status på plantedagen søndag d.3.10.

Kære børn og forældre på Lyng Skole

Det ser godt ud for vores arbejdsdag søndag d.3.10.

  • Der skal plantes syren og sortbærbuske ved Tarzanbanen så der skabes læ og gemmemuligheder. Forældrer Henrik Andersen formidler muligheden for at vi får planterne og træflisen leveres.
  • Per og Lene Eskildsen giver via deres firma: Vognmand Eskildsen olie og pensler til Tarzanbanen - det forlænger banens levetid.
  • Eskildsen kommer også med en grabbil så vi lettere kan fordele de 50 m3 træflis som skal fordeles i løbestien.
  • Løbestien er sprayet op så Davidsen & Partnere kan kom tirsdag d.28.9. og begynde at grave ud. Stien er ca. 190 m. lang og 1.5 m. bred. Flisen skal holdes på plads af græskanten.
  • Kent Jensen, tømrer og forældrer etablerer 9 bænke i SFO-gårdene så det inviterer til mere leg og ophold under gårdenes tagudhængning - det regner desværre en del i DK.
  • Kent laver også et 5.2 m. langt arbejdsbord med bænke ved vores naturcontainer.
  • Skolens pedel - Allan støber 4 stolper ned ved containeren så 2 solsejl i målene 4 x 4 m. kan spændes ud over bordene og skærme mod let regn og sol.
  • Elevrådet laver en arbejdscafe med drikkevarer, kage og sandwiches.
  • KFUM-spejderne laver lejr med telt og bålsted til pandekage-bagning osv.
  • Det vælter ind med tilmeldinger fra aktive forældre som med deres børn gerne vil hjælpe - tildmeld dig hos undertegnede på: amn@mailme.dk

Vi glæder os alle til en stor dag for Lyng - husk at der er 30-års jubilæum fredag d.1.10.

fredag den 4. juni 2010

Opstart af bevægelsesmærker til Tarzanbanen

På en flot sommer-formiddag, hvor det grønne område foran Lyng Skole vrimlede med skolebørn og børnehavebørn havde 4 elever en aftale med Avni Hasani fra Team Jiyo.

Aftalen gik ud på at lave illustrative billeder af mulige aktiviteter på Tarzanbanen. Avni viste nogle grundlæggende teknikker fra parkour og eleverne fik dem hurtigt lært da alle 4 har gymnastik som foreningsidræt.

Billederne skal indgå i forskellige typer bevægelsesmærker alle børn, unge og voksne kan tage på Tarzanbanen.

Der er fokus på sikkerhed, energi, styrke, balance og kreative opstillinger - alle vigtige grundelementer i parkour, der vinder frem som en street-aktivitet mange børn og unge tiltrækkes af.

Bevægelsesmærkerne tages i brug når Lyng Skole har idrætsdag d.24.6.

Til daglig kommer de til at indgå i skolens idrætstimer, hos klub- og børnehavebørnene og hos andre der kommer forbi Tarzanbanen. Det bliver spændende om bydelens kondiløbere tør afprøve de spændende muligheder for at supplere konditræningen med lidt ekstra styrke, balance og sprint.

Erritsø Gymnastikforening er også med til at udvikle ideen med bevægelsesmærker - se link til foreningens sommergymnastik.

Det er ideen at mærkerne løbende udvikles og forbedres med inspiration fra eleverne, lærerne, pædagogerne og gymnasterne. Vi håber mærkerne bliver et brugbart pædagogisk værktøj til mere bevægelse på Lynghøjen.

lørdag den 20. marts 2010

Plantedag er flyttet til efteråret

Efter en del overvejelser er plantedagen på Lyng skole flyttet til slutningen af september.

Herved får vi muligheden af at sammenlægge planteaktiviteterne med Lyng skoles 30-års-jubilæum.
Udfordringen med vanding af de nye mange træer og buske bliver også lettere.

Men ingen skal være i tvivl om at dagen gennemføres og det bliver et stort løft for hele Lyng-højen.


torsdag den 21. januar 2010

Plantedag i april

Forældreforeningen og Lyng Skolebestyrelse har talt om at færdiggøre Tarzanbanen og andre udendørs "rum" på skolen med forskellige træer og buske.

Den overordnede ide med beplantningen, der er skitseret i kataloget, "Lyng, leg og læring" er:

  • at etablere en allé-oplevelse mellem skolen og boldbanen. Vi sætter 15 søjlekirsebær ved skråningen.
  • at skabe lege- og opholdsrum ved Tarzanbanen. Vi sætter ildløn, sargantæble, hassel, kornel, sort surbær, ribs, spiræa og gyvel.
  • at etablere kondisti på boldbanens skråning med grov barkflis.
  • at sætte et tulipan-træ i gården ved fodboldbanen. Der etableres stenmiljø til stille og vilde aktiviteter.

Plantningen forudsætter selvfølgelig deltagelse af elever og forældre. Derfor aktiveres elevrådet og klasserådene for at vi kan lave en stram arbejdsplan der virker.

Dagen laves også sammen med Klubben, børnehaven/Lynghøjen og Spejderne.

Beplantningen indgår i skolens daglige arbejde med udendørs læring og Natur & Teknik.

I hører nærmere.