søndag den 30. august 2009

Flot åbning af parkour-anlæg i Ørestaden

På et åbent område i den voksende Ørestad, København åbnede Team Jiyo deres drømmeanlæg. Ca. 300 paentusiaster blev vist rundt på anlægget af Ilir Hasani, leder af Team Jiyo. Efterfølgende var der fælles opvarmning, og parkour, hvor Magnus Spejlsgaard og Mathias Skov, fra Lyng skole deltog.

Team Jiyo varetog aktiviteterne på anlægget. De aktive var fra 6-50 år og mest dreng/mænd.Der blev hoppet fra hustag til hustag, husvæg til husvæg, og hustag til husvæg til hustag. Spring fra højtliggende trapper ned på faldsand tiltrak mange - flere gange holdt man vejret og frygtede ulykker, men springerne var rutinerede og kendte deres præcise grænser.

Topscoreren var "rør-rummet", hvor der blev trænet spring, greb og benkombinationer.Det var hitteren hos Magnus og Mathias - som opdagede at små personer er mere smidige og bevægelige end de store drenge på 100 kilo.

Undervejs var der opvisning (link via Facebook) af danske og internationale gæster der viste farlige stående spring og rotationer rundt om hovedet, ryggen og siden. Her blev tyngdeloven ophævet i få sekunder.

Team Jiyo viste endnu engang evnen til at organisere en happening med et udfordrende læringsmiljø. En subkultur bliver her løftet fra storbyens undergrund op til en fornyelse af det traditionelle foreningsliv. Herved inddrages nye typer unge, især drenge, som får afløb for deres fysiske energi på en kreativ og ny måde. Mentalt udforeres deres grænser med angstprovokerende stunts, som kun kan laves når der disciplineret trænes meget og i lang tid.

Parkour er kommet for at blive og nyskaber fortidens vilde træklatring.

Magnus og Mathias vil gerne have et "røranlæg" hjemme på Lyng skole for at arbejde videre med kroppens bevægelses-muligheder - det forpligtiger.

Tak til Ilir, Martin, Signe, Rinaldo, Tom, Bjarke og Sami for en rigtig god dag på Amager.
Held og lykke fremover.

tirsdag den 25. august 2009

Åbning af Pakour-park i København

Team Jiyo, der besøgte Lyng skole d.17.5. har i flere år arbejdet på at få lavet et multianlæg til bl.a. parkour og free-running.

Det er lykkedes at realisere de store planer i samarbejde med Københavns Kommune, kreative arkitekter og stædigt selvstændigt lobbyarbejde.

Det kommer sikkert hele hovedstaden til gode at der bliver etableret et spændende miljø, hvor unge kan udfordre deres fysiske og mentale grænser i et lærerigt miljø.

Lyng skole ønsker Team Jiyo tillykke med parken.

Magnus Spejlsgaard og Mathias Skov fra 4.B repræsenterer skolen ved den store åbning d.29.-30.8. med en gave.

Team Jiyo er en stor inspiration for hvor eget projekt med Lyng, leg og læring.

onsdag den 12. august 2009

Sognegøgl søndag d.30.8. fra kl.14.00-17.30

Sognemedhjælper i Lyng kirke, Kirsten Vad Knudsen, opfodrer forældre til gamle minikonfirmander og øvrige til at deltage i arrangementet:

Kære gamle minikonfirmander! Lyng kirke juni 2009

Jeg har et rigtig godt tilbud til jer!

Vi skal have et marked foran Lyng Kirke søndag den 30. august fra 14-17.30. Først er der gudstjeneste inde i kirken og bagefter åbner markedet foran kirken.

Der skal ske rigtig mange sjove ting: boder af forskellig slags, gøgl, løb, forhindringsbane, tårnvandring, der bliver madboder og meget meget andet.

Vi har brug for jeres hjælp til det: I skal lave ting vi kan sælge! Der bliver 4 eftermiddage fra kl. 14-15.30, hvor I kan komme og være med.

Det bliver torsdag den 13. august, onsdag den 19. august, torsdag den 20. august og onsdag den 26. august.

Da skal vi hygge os med at fremstille flotte ting og sager vi kan sælge!

Overskuddet fra salget går til Tarzanbanen på Lyng skole.

Jeg håber I har lyst til at være med – både til at fremstille ting og til at være her om søndagen den 30. august. Lad mig høre fra jer – I kan ringe til mig på 21 28 86 21 eller maile på sognemedhj@lyngkirke.dk senest den 12. august.

kærlig hilsen
Kirsten 
Lyng Kirke.