onsdag den 12. august 2009

Sognegøgl søndag d.30.8. fra kl.14.00-17.30

Sognemedhjælper i Lyng kirke, Kirsten Vad Knudsen, opfodrer forældre til gamle minikonfirmander og øvrige til at deltage i arrangementet:

Kære gamle minikonfirmander! Lyng kirke juni 2009

Jeg har et rigtig godt tilbud til jer!

Vi skal have et marked foran Lyng Kirke søndag den 30. august fra 14-17.30. Først er der gudstjeneste inde i kirken og bagefter åbner markedet foran kirken.

Der skal ske rigtig mange sjove ting: boder af forskellig slags, gøgl, løb, forhindringsbane, tårnvandring, der bliver madboder og meget meget andet.

Vi har brug for jeres hjælp til det: I skal lave ting vi kan sælge! Der bliver 4 eftermiddage fra kl. 14-15.30, hvor I kan komme og være med.

Det bliver torsdag den 13. august, onsdag den 19. august, torsdag den 20. august og onsdag den 26. august.

Da skal vi hygge os med at fremstille flotte ting og sager vi kan sælge!

Overskuddet fra salget går til Tarzanbanen på Lyng skole.

Jeg håber I har lyst til at være med – både til at fremstille ting og til at være her om søndagen den 30. august. Lad mig høre fra jer – I kan ringe til mig på 21 28 86 21 eller maile på sognemedhj@lyngkirke.dk senest den 12. august.

kærlig hilsen
Kirsten 
Lyng Kirke.



Ingen kommentarer: